Home > Lidt om baggrunden
Home
Forsiden
Det kommer til jul
Rundvisning
Musik
Kunst
Læs spansk
Rejser
Siden om Valencia
Lidt om baggrunden
Kalender og kontakt
Links
Mindeord

 

 

Tryk på billedet!

Spøttrup set af  Heine Mølgaard

 

 

 

 

 

 


 

Hvis du trykker bliver det større.

Gloria Fabuel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tryk på billedet, hvis du vil se baggrunden beskrevet af Berlingske Tidende, december 2004, hvor Appelsinriis fik besøg af en journalist fra avisen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se et link til Appelsinriis på TV Midt Vest ved at trykke på logoet


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leif Volck Madsen

 

 

 

Johannes og Ole i opstilling!    

Tryk på det og se det tydeligere

 

 
Lidt om baggrunden

Hvordan det gik til, at en sallingbo havnede i Valencia og Thy.

  • Født i Viborg 1955 - søn af bageren i Sønder Alle

  • Flyttede til Rødding i 1960 - altså Salling-Rødding. Vi havde ikke fjernsyn men heldigvis fik jeg lov til at se Flintstone om lørdagen hos Købmand Pedersen. Og en gang glemte han tiden, så jeg så denne scene, der har fulgt mig lige siden:

  • The Rolling Stones satte det næste musikalske spor - se det her

 

 

  • Studentereksamen fra Skive Gymnasium

  • Arbejdsmand ved legetøjslager i Paris - før jeg ville læse videre - og boede her:

 


Vis stort kort

  • Civilforsvaret i Thisted

  • Delingsførerskole - Civilforsvaret i Herning

  • Afslutning af uddannelsen på Bernstorff Slot

 

 

  • Befalingsmand ved Civilforsvaret - Thisted

  • Kibbutz i Israel - store oplevelser, store skuffelser

  • Aarhus Universitet - psykologistudiet indtil forprøven.

  • Chauffør  ved Struer Brød - Sallingruten - mens jeg gik på seminariet!

  • Skive Seminarium

  • Natportier ved Hotel Gl. Skivehus i Skive - et prægtigt studenterjob.

  • Medstifter af Skive Fotoklub.

  • Bestyrelsesmedlem i den rytmiske forening Folk og Musik

  • Lokalformand i landsforeningen Musik og Ungdom.

  • Formand for det første programudvalg i Radio Skive

  • Redaktør af adskillige radioprogrammer

  • Lærer ved den somatiske afdeling Hald Ege under Viborg Sygehus

  • Lærer ved den psykiatriske afdeling ved Viborg Sygehus Øst - ca. 5 år.

  • Medlem af Amtsmusikudvalget for Viborg Amt

  • Medstifter af foreningen Sortkrudtsskytterne.

  • Ungdomssekretær ved Den Danske Kirke i Bruxelles - ca. 10 år

  • Leder af den danske skoleundervisning i Mons - NATOs hovedkvarter

  • Kulturkonsulent ved Skive Kommune - ca. 10 år.

  • Medlem af mange udvalg og arbejdsgrupper under Folkeoplysningsloven.

  • Kulturforvaltningens repræsentant i Folkeoplysningsudvalget

  • Sekretær og forretningsfører for Skive Kulturfond.

  • Medlem af Kulturministeriets undersøgelsesudvalg for amatørmusikkens vilkår i Danmark.

  • Giftefoged i Skive Kommune

  • OG SÅ PLUDSELIG TIL NOGET HELT ANDET

Efter næsten 10 år med fuld fart over feltet som kulturkonsulent og giftefoged ved Skive Kommune, kom en begivenhed til at få på det nærmeste afgørende betydning.

En af de venner, jeg havde fået i løbet af 8 fantastisk dejlige arbejdsår ved Den Danske Kirke i Bruxelles, skulle giftes, og da den kvindelige part kom fra Valencia i Spanien, skulle begivenheden finde sted  her - og jeg var inviteret med.

Ikke mange sekunder inde i middagen var jeg overbevist om, at lige netop nu sad jeg over for den kvinde, der simpelthen måtte blive min kone - og så friede jeg et par timer senere!

*       Og hun sagde knageme ja - og året efter blev vi gift.

*       Og året efter kom en vidunderlig søn.

*       Og to år efter flyttede jeg til Spanien.

Det viste sig, at min kone havde været operasanger siden hun var 19.

Næsten ikke den scene findes i det sydlige Europa, hvor hun ikke har stået med ikke den sanger indenfor faget, der ikke har haft betydning for det arbejdsområde - der er lidt om det på siden med den CD, der kan erhverves!

Og som rigtig sallingbo var der godt nok en "halvstor gran skepsis" overfor en splinternye musikverden, opera.

Mit område havde altid været det organisatoriske - og indenfor det rytmiske.

Opera var ikke noget, vi lyttede så meget til der hvor jeg gik, og det ved jeg nu kan skyldes en sanger som Florence Foster Jenkins.

Hun er lige måske netop fordommen hyllet i person - lyt hvor uhyggeligt det kan blive - vi et tæt på at fuldbyrde en almindelig accepteret fordom - og hun tog det alvorligt!:

 

 

 

Og her er et eksempel med hendes optræden, der ikke er meget skønnere, hvilket tydeligt ses af de kommenterer, filmklippet har medført!

En musiker siges at have udtalt at "uden penge gjorde det ondt!"

 

 

 

 

 

Skive var der et frugtbart rytmisk musikmiljø, hvor vi boltrede os som de ferskeste fisk. Prøv at se lidt af fantasifuldheden hos f.eks www-georgs-bureau.dk

Men at opera kunne være så helt aldeles smukt og betagende var som en helt ny verden, der pludselig sprang i syne - og Glorias arbejde fik betydning for den beslutning, der skulle træffes om, hvor livet skulle fortsættes: i Danmark eller i Spanien.

Det var ikke nogen let beslutning, og den blev da også trukket ganske længe, for om noget holdt jeg af det arbejde, jeg havde haft ved Skive Kommune siden 1994.

Sikke dog et arbejdsmiljø, sikke kolleger, sikken by, sikken aktivitet, sikke muligheder og sikken åbenhed folk viste. Nej, det var ikke nogen let beslutning.

Det eneste, der faktisk ærgrede mig ved Skive, var dem, der ikke længere boede der og som så fandt det styrkende for deres ego at lægge afstand til byen!

Der var en tendens til, at så snart men havde forladt byen - især de unge musikere - ja så kiggede de tilbage på den by, der havde fostret deres musikalitet og givet dem helt specielle vilkår med et blik af nærmest - ingenting og foragt! - der var ingen, der havde sørget for, at de kunne få den bedste musikundervisning, der kunne opdrives, der var ingen, der havde betalt for de instrumenter og forstærkere, de kunne få lov at øve på og lave den første larm, der var ingen, der havde givet dem optimale forhold og øvelokaler, der var ingen, der havde undervist og vejledt dem og ingen havde kørt, båret deres instrumenter og plejet dem under beundring af deres vilje til at ville spille, der var ingen, der havde sørget for muligheder for at komme til at spille for et publikum, der var ingen, der havde sørget for at organisere musiklivet, så de fik frodige betingelser, penge og fysiske forhold der sagde spar to, der var ingen, der var lydhøre overfor rytmiske musikgruppers behov... jeg kunne blive ved - nej, al deres kunnen skyldtes, efter byen var forladt, udelukkende egne evner, der ikke kunne holdes tilbage på trods af elendige betingelser - næsten som om der i Skive på netop det tidspunkt skulle være en speciel genmasse, der florerede, spredtes i ekstrem grad og skabte mere end 42 aktive musikgrupper !!!

Hvor tåbeligt, hvor ignorant og hvor irriterende.

Jeg har nu flintret rundt i alle verdens musikmiljøer både før, under og siden og jeg har endnu aldrig set unge have de muligheder, de unge blev tilbudt i Skive - og som de nu gladeligt rask væk omtaler med sætninger indeholdende formuleringer om et kedeligt hul og et intet!

De skulle have deres bagre del på voldsom komedie, for mage til forkælet oppustet tåbelig blindhed skal man lede efter i generationer - eller er det kun karakteristisk for denne sekundlomme i menneskeheden - nej, det er ikke kun deres evner, men i måske endnu højere grad de vilkår, der er blevet budt dem i overmål, der har gjort, at de nu kan leve med hoverende stolthed over den gave de har fået af andres slid!

Og denne tendens går hånd i hånd med noget andet i tiden så efterhånden usædvanligt almindeligt dansk, nemlig at unge absolut skal drukne sig i spiritus ved efterhånden enhver given lejlighed - noget forældregenerationen så afvæbnende og ansvarsforflygtende siger er "de unge af i dag"

Her starter jeg med et spørgsmål: Hvor mange gange skal man opleve ting der ligner hinanden før man har lov til at omtale dem i generelle vendinger?

Jeg husker tydeligt, at jeg efter en række oplevelser fik lov til at skære ned i antallet af besøgende gymnasieklasser fra Danmark da jeg arbejdede i Bruxelles. Det var simpelthen for grotesk nogle gange.

Vi blev til tider koldt og kynisk brugt af lærerne til at legitimere en druktur, hvor de ganske ofte slet ikke havde kontrol over deres elever.

Aldrig glemmer jeg den mest ekstreme dag, hvor jeg havde tilrettelagt en foredragsrække for en gymnasieklasse. De bedste og mest kyndige foredragsholdere var hidkaldt fra EU-Kommissionen og var velforberedte på vej til præstegården.

Emnerne var uddannelse i europæisk perspektiv. Erasmus-, Petra-, Yes- og Commetprogrammerne og så var det ellers om EUs opbygning og afdelinger i historisk og politisk sammenhæng.

Jo da. Der var varslet et besøg af 32 deltagende unge og 5 lærere - og der mødte 9 elever plus lærerne!

"Jo, du må jo forstå at turen også har et socialt sigte", fortalte en lærer mig uden antydning af, at det her da vist var lidt galt.

Og det sociale sigte var åbenbart ikke med indhold af fælles ansvar overfor dem man havde ulejliget med omfattende forberedelser og tidsforbrug.

At tænke sig. Fem lærere mødte op med 9 elever!

Og det blev værre endnu!

Vi havde lavet te, kaffe og smurt franskbrød til den store guldmedalje og så smed tre håbefulde unge mænd sig på sofaerne bagerst i lokalet og begyndte højlydt at forberede sig på at tage en lur, da jeg skulle til at indlede dagens program.

Så var der 6 tilbage.

Tre af dem sad og var klar til at være med i dagens program - de tre andre sad der midt imellem og ville helst ned til de andre, men havde måske ikke mod til det trods alt - nærværende var de dog ikke.

Lærerne var der heller ikke. De stod ude i gangen og havde meget, meget travlt med et eller andet.

Da blev det for meget. Jeg gik ud og spurgte om, hvad i alverden der foregik. Under ingen omstændighed ville jeg være med til det her. Derefter ringede jeg til foredragsholderne og bad dem blive væk.

Det hidsede lærerne gevaldigt op, for hvordan skulle de nu kunne få dokumentationsmateriale for turens faglige indhold?

Jeg spurgte hvad i alverden de foretog sig og fik jeg at vide at de var ved at forberede videoudstyret fordi Johannes skulle underholde.

Der sluttede festen. Jeg gik op til Johannes og sagde jeg var færdig. Det overraskede ham noget, da det jo var et par timers program og der vel kun var gået 15 minutter.

Efter min forklaring gik han resolut ned og sagde farvel og med de største forhåbninger om at resten af turen ville forløbe godt!

Han var altid så beundringsværdigt positiv!

Lærernes reaktioner vil jeg ikke gengive, men de er lagret godt - så godt at formanden for gymnasielærernes forening bad mig lave et indlæg til deres fagblad om de episoder, jeg havde omtalt for ham, for han var ganske godt klar over, at der var MANGE af den slags eksempler.

Nå, nok med det sure og tilbage på sporet. Een fejl havde Skive dog alligevel, for den havde - og har - ikke ret meget opera, så efter den lange række af overvejelser blev beslutningen truffet.

Vel installeret i de varme lande kom så muligheden for at kræse om det, der er blevet min lidenskab og hobby - de 80 appelsintræer i Chulilla - en lille landsby klinet hvid op ad bjergsiderne kun 55 km fra Valencia. Flere træer kommer forhåbentlig til i løbet af næste år, så antallet bliver nogle få hundreder og de kan klares selv om næsen måske vendes mere mod danske strande.

Landsbyen er en oplevelse, som vi danskere kun kan få ganske få steder derhjemme. Et sted, hvor man får lov til at føle, at tiden står stille - og har gjort det længe. En oplevelse af, at her kan der åndes dybt ind. Der er knageme højt til himlen og vinden skal puste sig op for at nå helt ned i dalen, der strækker sig ud på den anden side af det, øjet kan nå at række til.

Det giver et herligt frisk syn på alting at gå dernede og lade de op til 40 grader risle let hen over sig mens hakken får frit løb, for vækster til hakken er der nok af i den frodige dal.

Der er langt fra Rødding og Salling til den lille dal i Chulilla. Der er lysår af forskel på dagligdagen, der er kulturforskelle, der kan ses og mærkes, der er i det hele taget meget lidt, man kan sammenligne med livet på den gamle hjemegn.

Og så kommer savnet tit efter Danmark, Vestjylland og Limfjorden.

 

 

Det er som at have fået tilbud om to liv her i det ene, og det er som om alt det derhjemme får en endnu stærkere betydning og står som fæstnet i alt det man betragter i den nye verden – en reference, som kun kan give en lille fornemmelse af, hvordan de fremmede, der kommer op til os må føle det. Men tankerne går ofte til Danmark.

Heldigvis kom så en anden aktivitet til, der forbandt mit Spanien med Danmark.

Under tiden i Bruxelles var vi to ansatte ved kirken. Jeg og præsten og dem nåede jeg at slide tre 2 1/2 op af!

Først var Leif Volck Madsen og jeg ansat - han kom fra præstestillingen i Lyby på Salling. Dernæst kom Johannes Møllehave. Og til sidst fik jeg en periode med Gunnar Kasper Hansen.

Her kunne jeg fylde hele internettet med oplevelser - Bruxelles var en fantastisk tid - på godt, spændende og ondt!!

En af de sjoveste oplevelser var, da det lykkedes mig af genforene Svend Asmussen med Toots Thielemanns efter vel mere end 30 års musikalsk adskillelse - og de havde en fantastisk dejlig aften, hvilket smittede af på alle de 1000 fremmødte i en stemningsfuld koncertsal.

 

Her ses jeg knageme med Toots Thilemans og Svend Asmussen

 

Efter de intense år sad Johannes så på Island sammen med stifteren og ejeren af Cultours, Torsten Granov. Torsten fortalte, at de manglede en historiemand, der boede i Spanien og som kunne noget spansk.

"Ham kender jeg", sagde Johannes og så ringede han og fortalte mig, at jeg skulle af sted om tre uger til Bilbao og Madrid.

Og siden har jeg nu haft efterhånden rigtig mange ture med Cultours til Bilbao, Madrid, Barcelona, Port Llegat, Figueres, Cadaques, Granada, Cordoba og Sevilla - i herligt samarbejde med kunsthistorikeren Inger Houbak, der nu som dansk kunstner er bosiddende i Stockholm.

Og dertil skal så lægges de ture jeg har lavet med specielt indhold for de, der søger noget ganske særligt og de operature, der er afholdt til Barcelona og Valencia - jo, jeg har fået lov til at boltre mig i alt det mest herlige der kan komme ud af et møde mellem det spanske og det danske - i Spanien!

Det, der formede sig var blandingen af at være aktør indenfor oplevelsesøkonomien, krydret med aktiv rolle i kulturtilrettelæggelse som alt sammen er blevet noget der også rører ved turistvirksomhed - for det hele formidles til de grupper, der kommer til Spanien.

Prøv lige at se her - bare nogle eksempler på alle de rejser jeg har lavet.

For jeg skal da lige love for, at de sidste 12 år har været optaget af danske turister - og det har været min hovedbeskæftigelse i alle årene siden Johannes sad på Island!

Og tanker om oplevelser, om hvad der skal til for at folk føler sig tilpasse, om, hvordan man skal modtage sine gæster og om, hvordan man skal markedsføre sine aktiviteter - jo, en verden af muligheder og meninger uden grænser!

Efter nogle år kom så ideen om at prøvet at flytte Glorias operakursus til Danmark.

Under en operarejse, jeg havde arrangeret i samarbejde med Skive Folkeblad til Barcelona, opstod ideen i en samtale med skibonitten Søren Houmøller.

Turen drejede sig ellers om at finde ud af om Placido Domingo kunne klare en Wagnerrolle som Parcifal.

Men vi snakkede operakursus og ikke længe efter var et første kursus en realitet.

Søren havde på eget initiativ samlet mere end 60 deltagere til et møde på Resenlund, der skulle rumme Skive Musikskole og være hjemsted for Det Jyske Ensemble og med borgmesterens indledning, Salling Banks tilsagn og solide folk omkring bordene, der tilbød at danne en organisatorisk ramme, faldt ideerne pludselig på plads i en helhed, hvor The Opera Academy of Skive var en realitet - og da vi med min kones kontakter efter blot en enkelt opringning fik tilsagn fra Ileana Cotrubas og Dalton Baldwin var der straks grundlag for at nå langt ud over de drømme, man turde håbe ved en sådan flytning.

Kurset blev gentaget i 2007 med Raina Kabaivanska, Ernesto Palacio  og Dalton Baldwin som lærere og præsenteres som sidste del af en triologi ved en koncert i Skive Kulturcenter den 23. august 2008. Her ledsager Kim Sjøgren og hans Little Mermaid Orchestra sangere fra Brasilien, Argentina, Spanien og Kina.

Andet steds på siden er der links til små film med nogle af dem, der kommer - nyd det og tag en pause, hvor der kan lyttes til nogle af operaens helt store stemmer.

Raina Kabaivanska kunne godt to uger efter undervisningen i Skive opleves ved Pavarottis kiste, hvor hun på en rørende vis var blevet bedt om at synge en afsked til den sanger, der om noget havde sat sit tydelige præg på forståelsen af opera.

Jeg er stolt over, at vi havde Raina Kabaivanska i Skive - prøv at se hendes afsked med Pavarotti her nedenfor:

 

 

 

Med dette afslutter jeg min beretning, for nye kapitler er ved at skulle formes og hvis alt går vel, vendes blikket mod andre spændende horisonter til stor glæde og udfordring og til erkendelsen af, at livet knageme kan byde på mange vandringer - hvor er det dog usigeligt herligt!

Den første December 2008 tiltrådte jeg stillingen som turistchef i Thy - et arbejde jeg nyder helt ubeskriveligt, og hvor den indre jubel ingen ende vil tage.

Hvor var det dog skønt at få kolleger igen, sparring, spændende udfordringer lige fra drift til udvikling og medansvar for en fremtidig turistpolitisk indsats.

Det er en gave at få sådan en udfordring tilbudt.

 

Og det er en gave at kunne følge Jacob, den kære dansk/spanske søn, der arbejder ihærdigt med sin violin - og får flotte resultater ud af sine anstrengelser - prøv lige at kigge ind på www.oleriis.com

 

 
 

Feature ::

Den Danske Kirke i Bruxelles
Ole Riis i D'dansk - et mødested for danskere

TV Midt Vest og mine appelsiner

 

Information ::

Et af de steder, der  spiller den største betydning for egnen, byen og os, der kommer derfra er Spøttrup Borg.

Se den her - og besøg den!

           

Slots - og Ejendomsstyrelsen beskæftiger sig på deres hjemmeside også med Spøttrup.

Her er hvad de har skrevet.



 

Her er en side om Chulilla - og derfra kan du trykke dig lidt rundt for at se stedet.

Det kan godt være, at den engelske udgave er lidt mindre end den spanske, men prøv at se dig omkring!

 

    Home | Forsiden | Det kommer til jul | Rundvisning | Musik | Kunst | Læs spansk | Rejser | Siden om Valencia | Lidt om baggrunden | Kalender og kontakt | Links | Mindeord